Hypnose er kendetegnet ved den tilstand klienten er i. Dybt afslappet og stærkt fokuseret på samme tid.
Sammenlignelige hjernebølger og -aktivitet ses ved dyb meditation og dyb bøn.
Denne tilstand giver mulighed for at implantere nye, konstruktive og brugbare ideer samt slippe fri af gamle og begrænsende selvopfattelser. Og oftest vil behandlingen have en vis effekt.
Nogle af de mennesker jeg møder, der ikke helt oplever, hvad de dagsbevidst ønsker sig, giver udtryk for, at det er som om noget blokerer dem i at være frie, selvsikre, glade og opleve succes (på deres måde) eller andet som de ønsker sig.
Som hovedregel er der ganske rigtigt noget, der blokerer dem: Deres egne overbevisning og dermed troen på, om det overhovedet er muligt for dem, at opleve det ønskede. Den overbevisning kan bearbejdes og ændres til en ny og mere konstruktiv overbevisning på flere måder, men selv der kan der være forhindringer som over tid vil undergrave den nye beslutning, de nye overbevisninger om hvem de kan tillade sig at være.
Overbevisninger er i grundlaget alene tanker, du har tænkt længe nok eller kraftigt nok til at de er blevet erklærede accepterede sandheder om hvordan det er at være dig. Derfor danner dine overbevisninger så at sige rammen om, hvem du kan tillade dig at være. Selve din identitet defineres af disse rammer.
Når du derfor ønsker at træde udenfor de kendte, accepterede rammer og være den nye dig, vil de gamle fastlåste selvopfattelser forsøge at få dig tilbage til den oprindelige ramme, fordi det måske kunne tænkes at udfordre din sikkerhed. Alt sammen ren fiktion, men det er den del af din underbevidsthed, der styrer dig.
Først når årsagen til den oprindelige beslutning, overbevisningen om hvem du er, er afdækket som ikke helt tilstrækkelig, kan din nye overbevisning overtage styringen mod det liv, du ønsker.
Og alligevel kan du opleve modstand indefra. Den kan komme fra andre dele af underbevidstheden, såkaldte del-personligheder, som kan have hver sin opfattelse af, hvad der er rigtigt at gøre.
Nogle af disse indre dele, kan f.eks. have en plan om, at det er bedst at gemme sig under dynen hele dagen, undgå fremmede, være aggressiv for at sikre afstand til andre, spise for meget eller for lidt eller andre adfærdsmønstre, som nøgternt vurderet er uhensigtsmæssige og oftest ukonstruktive. Og alligevel styrer de adfærden, fordi det engang blev vurderet som det sikreste.
Jeg har samlet nogle af mine erfaringer fra arbejdet med delpersonligheder i en lille bog, som du kan downloade via Amazon.
Det er mit håb, at alle der hjælper mennesker gennem f.eks. yoga, mindfulness, meditation, healing, hypnose og andre teknikker med denne viden kan bringe deres klienter endnu længere og mere effektivt til deres mål.
Bogen læses på Kindle-appen på mobile enheder eller pc og kan downloades her:
Ejlif Larsen
Related posts
Mød Ejlif
Frihed – Mod – Selvsikkerhed Mit ønske er at hjælpe dig til at være den bedste, mest selvsikre, modige og frie udgave af dig selv! Uanset hvilken ballast, du hidtil har haft med dig. Min interesse for mennesker har givet mig en stor erfaring i at vurdere, om vi lever vores fulde potentiale eller vi måske gemmer os for os selv – og iklæder den proces forskellige forklaringer. Coaching, hypnose og indsigt i menneskers adfærd er en stærk blanding, der kan gøre mange af de vanskelige ting i livet meget mere enkle. Jeg bruger egne erfaringer og mange års arbejde med mennesker til at hjælpe dig videre, lettere. Jeg hjælper dig til en varig og positiv forandring så personlige eller faglige mål opnås langt enklere. Jeg anvender coaching og supplerer med hypnose eller hypnotiske teknikker for at forstærke de motiverende og konstruktive redskaber, der sikrer den forvandling, du ønsker. Min uddannelse til hypnoseterapeut er fra Hypnosehuset Danmark, der 2 gange er kåret som Verdens bedste instruktører indenfor 5-PATH hypnoseterapi. Min mangeårige erfaring fra motivations- og mentaltræning bruger jeg sammen en solid ballast af viden om menneskers tankesæt og effektive tankemønstre til at skabe varige forandringer.
Kategorier
- Alkohol (1)
- Angst (7)
- Behandlinger (11)
- Business (1)
- Depression (2)
- Ensomhed (3)
- Grupper (3)
- Hjerneskade (5)
- Hypnoseterapi (22)
- Ikke kategoriseret (1)
- Inspiration (36)
- Mere om hypnose (5)
- Motivation (5)
- Narcissisme (26)
- Overgangsalder (2)
- Overgangsalder (1)
- Rygestop (2)
- Selvværd (17)
- Sen-hjerneskade (2)
- Stress (14)
- Sukkertrang (1)
- Tips og tricks (21)
- Torsdagstanker (13)
- Træning (3)
- Workshop (2)
Tilmeld nyhedsbrev
* Du vil modtage besked når der er nye indlæg eller opdateringer til dine interesser!
Social Media