Hypnoseterapi er en kraftfuld og effektiv måde at revidere eller understøtte sine beslutninger og strategier. Og du kan gøre en hel del selv, der bringer dig nærmere på det liv, du ønsker.

I virkeligheden kan ingen gøre noget med dig, som du ikke selv tillader. Det betyder, at når du f.eks. lader dig hypnotisere for at gennemføre terapi er det din egen underbevidsthed, der accepterer eller afviser dine ønskede målsætninger. Det terapeuten gør, er ved hjælp hypnotiske teknikker og hypnotisk sprog at få din dagsbevidsthed til at slappe af, så der er adgang til underbevidstheden, hvor de nye opdaterede overbevisninger erstatter de gamle og forældede.

Når du er 35 år vil ca. 95% af alt, hvad du foretager dig og siger være styret af din underbevidsthed. Denne del af din bevidsthed er det lager af viden og referencer, som din dagsbevidsthed, billedligt talt, bruger for at afstemme, om det kan forventes, at du vil kunne overleve i den aktuelle situation.

Forestil dig, at din bevidstheds overordnede funktion er: At sørge for du overlever!

Dine ønsker til livskvalitet, glæde og tilfredshed betyder uendeligt lidt for din samlede bevidsthed. Derfor har du sikkert som mange andre oplevet, at dine ønsker og ambitioner om trivsel, omsorg, succes og indfrielse af drømme gang på gang falder sammen uden at være nået. Alene fordi det, der i virkeligheden driver dig, er din underbevidstheds opfattelse af, hvad der skal til for at du overlever.

Når du ser andre opnå deres drømme, kan du være sikker på at de – ofte uden at være klar over det – som minimum selv benytter hypnotiske teknikker overfor sig selv og måske endda overfor andre. Hvis de da ikke har taget sig selv alvorligt nok til at få hjælp til at nå deres mål ved coaching eller hypnoseterapi, der blandt andet benyttes indenfor både sports- og erhvervstræning.

Disse hypnotiske teknikker påvirker de ellers fastlagte mønstre i underbevidstheden, så det fremover er det mest naturlige at forholde sig på den nye måde.

Du kan gøre meget for selv at få styr på tankerne, skabe den indre ro du ønsker og fastholde fokus på dine målsætninger, så du reelt bevæger dig i den ønskede retning: Meditation på din målsætning, hvor du gennem fokus på f.eks. dit åndedræt får skabt ro i tankerne er en god begyndelse. Yoga eller mere specifikke åndedrætsøvelser kan styrke din indre balance og endelig er det sprog du benytter en meget stærk faktor, når det gælder målsætninger.

Dit sprog skaber din virkelighed!

Og sproget er mere virksomt end du måske regner med. Prøv i en periode at være opmærksom på, hvilke ord og sætninger, der ofte dukker op. Hvordan du taler og på hvilken måde dine ord påvirker dig og dine omgivelser. Du vil helt sikkert opleve, at dine tilhørere lytter anderledes når du ændrer dit sprog og de ord, du bruger.

Når du for eksempel træner brugen af dit sprog vil du lære, at du lettere kan styre hvordan du føler og oplever. Dine tanker påvirkes af dit valg af sprog og det du føler – om du er glad eller modløs – stammer i virkeligheden fra dine tanker.

Prøv selv i en periode – vælg dine ord med omhu, særligt morgen og aften og læg mærke til, hvordan det kan bringe dig tættere på det liv du ønsker.