For nylig kunne du læse om nogle af mine kunders oplevelser med personlighedsforstyrrelser og begrebet splitting. Den adfærd minder på sin vis om og kan være fulgt af det syndrom, der kendes som Karpmans triangel – eller dramatrekanten. Også denne adfærd efterlader en del mennesker i kølvandet som nedbrudte og udslidte.

Fælles for dem er, en nedslidt selvopfattelse, tvivl på om det nogensinde bliver anderledes og helt grundlæggende en usikkerhed på, hvem de selv er. Den gode nyhed er, at de selvfølgelig også kan blive frie og velfungerende med respekt for sig selv.

Dramatrekanten beskriver, hvordan en omsorgsfuld person /Redderen vil tiltrække og tiltrækkes af en person, der skiftevis er i krænker- eller offerrollen.

Redderen har et stort medfødt behov for at hjælpe de, der har det dårligt. Krænker/Offer har et tilsvarende behov for at få tilfredsstillet sin tryghed og vil bruge de forskellige teknikker fra hvert yderpunkt hhv. krænker- og offerrollen til at bevare kontrollen over Redder.

Når Redder løber tør

Som Redder efter en periode med tilstrækkeligt mange krænkelser og nødhjælpsopgaver løber tør for overskud og viser tegn på at ville skabe afstand og måske forlade Krænker, vil denne benytte offerrollen, som et middel til at gøre det klart for Redder, at dens nærvær er altafgørende.

Så længe Redder finder sig i, på den måde at blive misbrugt, vil Krænker/Offer have kontrollen og dermed magten over redder.

At Redder over tid vil udmarves og til sidst, end ikke have energi til sig selv og eget velbefindende, er for den udprægede Krænker/Offer uden betydning. Den vil da typisk blot blive endnu mere krænkende.

Forestil dig kombinationen af Krænker/Offer og en personlighedsforstyrrelse med f.eks. splitting. Da vil Krænker/Offer have let ved at dominere eller manipulere sig til konstant kontrol over situationen. Selv i perioder, hvor selvovervurderingen forsvinder og den depressive tilstand forstærker offerrollen. Et enestående og samtidig dybt ubehageligt miks, der virkelig kræver sit at stå imod.

Der findes en løsning for udøveren

Det er muligt at opnå gode og varige forandringer for udøveren. Den skal blot først erkende, at det rent faktisk er den, der bringer problemet på banen. Når først erkendelsen sker, kan bl.a. dialektisk adfærds terapi afhjælpe mange af de adfærdsmønstre, som hidtil har ramt omgivelserne.

Selv om det kan være smerteligt, kan det i visse situationer være helt nødvendigt at lægge afstand til skuespillet. Uanset hvad udøver/krænker finder på af beskyldninger, påstande, intriger, så træn dig i at være bevidst om, at du ikke er problemet – det var du aldrig!

Det er blot et skuespil – et dårligt ét!

Træn også dig selv i at se det, som det skuespil, det er.

Et dårligt skuespil, der udelukkende søger at binde magten over dig og andre. Det drejer sig aldrig reelt om at opnå et bestemt resultat på bekostning af andre. De stod blot i vejen for løsningen. Kontrollen over spillet synes at komme først – for på den måde at opnå følelsen af tryghed.

Du kan blive fri af oplevelserne

Flere af mine kunder, som har oplevet langvarigt samvær med en af disse personlighedsforstyrrede typer, har lært at aflevere rollehæftet, sige jobbet på teatret op og gå derfra med rank ryg og selvrespekten i behold, for at finde en ny tilværelse med et bedre indhold.

Der er altid en vej ud af et sådant forhold – og der er altid en bedre tilværelse derefter. Det er vigtigt, at du lærer at stole på dine muligheder, fordi netop din tro på dig selv som person, dit selvværd, din selvrespekt, dit selvbillede har været under massivt pres – af en løgn, som du i en periode blot troede, var sandheden.