Kender du følelsen? Du og nogle gode kolleger har netop opfundet den flyvende gris. Alt er defineret. Markedsføring, logistik, testpiloternes udtalelser – alt er klar.
Det var let for jer, fordi i bare benyttede jeres gode ideer og respekten for hinandens særlige færdigheder og nu er i SÅ KLAAAAAR!!!!!!
Han kommer forbi (det kunne også være en hun) kaster et kort blik på projektet, ser bundlinjen, der er bedre end jeres hidtidige projekter og derfor kan sikre virksomheden et helt nyt ståsted og konstaterer med en monoton stemmeføring, at der jo helt åbenlyst er nogle elementer, i ikke har taget højde for.
Uden at uddybe yderligere eller besvare jeres spørgsmål efterlades i. Uden go eller no-go.
Lignende oplevelser har både jeg og nogle af mine klienter haft.
En undergravende proces
Resultatet bliver, at det er stadig vanskeligere for jer at brænde igennem og virkeligt gennemføre jobbet. Selve årsagen til, at i bruger jeres tid netop her. En undergravende proces er begyndt og der er kun en vej – nedad.
Typisk vil formindskeren ’sanere’ virksomheden: De for ham uheldige elementer må forlade selskabet (de anerkendte ikke hans geni😉) og der er til sidst kun nogle få loyale medarbejdere tilbage.
Først dér bliver det som regel åbenlyst for resten af Verden, at du og kollegerne, alligevel ikke var fuldgyldige medlemmer af idioternes klub.
Hvad er en formindsker?
Iflg. Liz Wiseman, der arbejder med bl.a. begreberne Diminishers & Multipliers er formindskere kendetegnet ved en række klassiske signaler:
At fremstå bedrevidende, få andre til at føle sig mindre værd, overtage fokus når noget lykkes er blot nogle af de adfærdsmønstre, du kan være opmærksom på. Det er i det hele taget vigtigt at ingen står over dem og stjæler rampelyset.
Hvad stiller i op?
Og hvad kan i så gøre for at håndtere den type ledere?
Der er nogle naturlige greb, som kan få hverdagen til at glide lidt lettere. Du kan finde hendes bog om emnet her.
Hvorfor gør de sådan?
Nogle ser på fugle, andre på heste. Jeg elsker at iagttage mennesker. Og det er naturligt for mig – nærmest en indgroet vane – at tænke: Hvad ligger bag, hvad er årsagen til den adfærd?
Formindskere viser tydeligt, at de har behov for at styrke deres image, anseelsen fra andre. Og hvad er lettere, når man har magt, end at udnytte sine ansatte og forvente, de tilbeder en….
Til tider kan det undre, hvordan de blev valgt. De viser i tests og interviews som hovedregel en stor (tillært) beslutningskraft, dynamik og resultatorientering.
På sin vis udnytter de blot deres normalt veludviklede intelligens til at forblænde – uden reelt at kunne levere, når det bliver hverdag. Og her begynder som regel problemerne: De er nu fanget af det blændværk, de selv satte op og er utrygge ved at skulle gøre noget, der kan ramme til dem selv. Derfor ubeslutsomheden, ansvarsfralæggelsen, etablering af ‘syndebukke’ så længe de er der. De er gode til at lægge røgslør ud, når nogen går dem på klingen og søger samtidig konstant anerkendelse.
Den eneste reelle årsag til at søge oprejsning fra andre er, at der indeni formindskeren findes en opfattelse af utilstrækkelighed.
Forestil dig at der indeni i formindskeren sidder en 6-årig dreng, der ikke føler sig set som den han er (og husk, det kan sagtens være en pige i stedet). Han begynder med tiden at tro, han er forkert. Det må han være, siden de ikke ser ham (uden at vide, hvem ‘de’ er). Derfor udvikler han metoder, der kan styrke hans selvopfattelse. Når du ser formindskeren i den voksnes krop og forestiller dig at det er en såret 6-årig der driver ham, kan det måske være lettere for dig at undgå helt at tage hans adfærd alt for alvorligt. Når det kommer til stykket, har han brug for hjælp, men vil sjældent indrømme det.
Veluddannede og intelligente
Meget ofte har de en længere uddannelse med sig. Det var vigtigt for dem at sikre sig og de kan alle teorierne. Konvertering til praksis og især motiverende ledelse falder dog svært.
Den begrænsende selvopfattelse byder dem konstant at søge anerkendelse og accept – lejlighedsvis med anstrengte jokes og påtaget jovialitet.
Når du bliver klar over, at signalerne blot viser, hvor sårbar og indre skadet denne ledertype er, kan det derfor ændre processen, at du påskønner de input, der kommer. (Som du ville gøre med en 6-årig, der vil fortælle, hvad han ved om livet😉)
Uanset hvor tynde argumenter eller synspunkter er fra formindskeren, så accepter, at han i virkeligheden gør sit bedste for at stå stærkere – og i behøver jo ikke være enige i alt.
Påskøn input
Påskøn f.eks. at i får hjælp til at sikre den bedste mulige strategi for implementeringen af jeres plan og gør det enkelt og overskueligt for lederen at give det GO! i ønsker.
Skab sikkerhed
Er det normalt, at i kun sjældent får en stillingtagen – overhovedet – så gør det synligt, at det eneste, der mangler, er en beslutning fra lederen. Synliggør fordele og ulemper – det eneste, han søger er jo at undgå fadæser, der kan udstille hans inkompetence – gør ham så sikker i kan på, at det allerede er en succes – og skub evt. lidt på ved at påpege risici ved at vente meget længere.
Sørg for struktur
Hjælp ham til struktur -det er bl.a. struktur og orden i kaos, formindskeren konstant søger at tilvejebringe. Skab overblik og videst mulige enkelhed i beslutningerne.
Manglende respons?
Får i stadig ingen respons er det måske tiden at overveje flere muligheder:
Er det en formindsker eller har i reelt mødt en leder med psykopatiske træk?
Er det stadig ’kun’ en formindsker, hvem kan så hjælpe til de nødvendige beslutninger – typisk på et højere niveau?
Har i allerede direkte kontakt til øverste ledelse, er det så i virkeligheden her i skal fortsætte med at lade jer formindske+?
Hvor vanskeligt det end kan være, er det til tider nødvendigt at gøre op med sig selv: Hvor længe endnu vil jeg misbruge min energi og tålmodighed?
Ejlif Larsen
Related posts
Mød Ejlif
Frihed – Mod – Selvsikkerhed Mit ønske er at hjælpe dig til at være den bedste, mest selvsikre, modige og frie udgave af dig selv! Uanset hvilken ballast, du hidtil har haft med dig. Min interesse for mennesker har givet mig en stor erfaring i at vurdere, om vi lever vores fulde potentiale eller vi måske gemmer os for os selv – og iklæder den proces forskellige forklaringer. Coaching, hypnose og indsigt i menneskers adfærd er en stærk blanding, der kan gøre mange af de vanskelige ting i livet meget mere enkle. Jeg bruger egne erfaringer og mange års arbejde med mennesker til at hjælpe dig videre, lettere. Jeg hjælper dig til en varig og positiv forandring så personlige eller faglige mål opnås langt enklere. Jeg anvender coaching og supplerer med hypnose eller hypnotiske teknikker for at forstærke de motiverende og konstruktive redskaber, der sikrer den forvandling, du ønsker. Min uddannelse til hypnoseterapeut er fra Hypnosehuset Danmark, der 2 gange er kåret som Verdens bedste instruktører indenfor 5-PATH hypnoseterapi. Min mangeårige erfaring fra motivations- og mentaltræning bruger jeg sammen en solid ballast af viden om menneskers tankesæt og effektive tankemønstre til at skabe varige forandringer.
Kategorier
- Alkohol (1)
- Angst (7)
- Behandlinger (11)
- Business (1)
- Depression (2)
- Ensomhed (3)
- Grupper (3)
- Hjerneskade (5)
- Hypnoseterapi (22)
- Ikke kategoriseret (1)
- Inspiration (36)
- Mere om hypnose (5)
- Motivation (5)
- Narcissisme (26)
- Overgangsalder (2)
- Overgangsalder (1)
- Rygestop (2)
- Selvværd (17)
- Sen-hjerneskade (2)
- Stress (14)
- Sukkertrang (1)
- Tips og tricks (21)
- Torsdagstanker (13)
- Træning (3)
- Workshop (2)
Tilmeld nyhedsbrev
* Du vil modtage besked når der er nye indlæg eller opdateringer til dine interesser!
Social Media