Hvis du er en af de mange, der tænker hele tiden og bliver stadig mere udtrættet af at skulle kontrollere, strukturere og tænke endnu mere, er det bare noget du har lært.
Som børn oplever vi alle mere end en gang at blive opfordret til at tænke os om med spørgsmål i stil med: Hvad tænker du dog på? Har du overhovedet tænkt over hvad det fører til? og meget andet lignende.
Det lærer os, at det er afgørende at være i tankerne det meste af tiden. Når vi samtidig ikke kan undgå at påvirkes af de følelser, som alle har, opstår der indre konflikter. Vi kan derfor enten udtrykke eller undertrykke vores følelser.
Hvis du fortsat udtrykker, hvad du føler er rigtigt for dig, vil du udvikle evnen til at argumentere og lære at stå ved dine holdninger. Hvis du derimod reagerer ved at trække dig tilbage og undertrykke, hvad du føler, vil du med tiden træne dig selv i ikke bare at holde dine meninger for dig selv, men at underkende den du er. Og dermed er en selv-saboterende proces begyndt.
Når vi undlader at udtrykke vores følelser og stå fast på det vi mener, er det desværre ganske almindeligt, at der udvikler sig forskellige symptomer. Symptomer der i første omgang tolkes som om noget andet er galt. Smerter, hovedpine, åndedrætsbesvær og meget andet skyldes meget ofte, at vi ikke står ved os selv og holder fast i vores værdier og holdninger.
Det kan der heldigvis gøres noget ved:
Hvis du er en af de mange, der kæmper mod tankemylderet og har vanskeligt ved at turde være sig selv, kan du begynde med at skaffe dig et frirum. Et sted hvor du kan være i fred, mens du giver dig selv følgende enkle opgave:
Gør dig klart, hvad du ønsker skal være anderledes end det er lige nu og form et spørgsmål.
Træk vejret langsomt og dybt ind mens du tæller 1, 2, 3. Hold vejret mens du tæller 1,2,3,4 og pust ud mens du tæller baglæns 5,4,3,2,1. Denne asymmetriske vejrtrækning vil forvirre din dagsbevidsthed og hjælpe dig til at stoppe tankemylderet.
Gentag gerne denne vejrtrækning nogle gange. Luk gerne øjnene undervejs og læg så en hånd på dit hjerte, mens du stiller dit spørgsmål og lad svaret komme til dig. Når du har fået tankemylderet til at stoppe først kommer svaret hurtigt og ofte straks du spørger.
Grunden er, at der i dit hjerte, som er langt mere magnetisk og elektrisk aktivt end nogen anden del af din krop, er 10-tusindvis af neuroner svarende til dem, du har i hjernen. Disse neuroner har deres eget tankesæt og følelsesregister og korresponderer hele tiden med din hjerne. Hjernen lytter imidlertid kun sjældent, fordi den har travlt med at tænke for at opretholde selvbilledet, egoet, den indre kritiker og alt det andet, der lader til at være vigtigt. Og netop derfor overhører du ofte, hvad der reelt er godt for dig.
Og derfor skal du ikke altid tro, hvad du tænker
Ejlif Larsen
Related posts
Mød Ejlif
Frihed – Mod – Selvsikkerhed Mit ønske er at hjælpe dig til at være den bedste, mest selvsikre, modige og frie udgave af dig selv! Uanset hvilken ballast, du hidtil har haft med dig. Min interesse for mennesker har givet mig en stor erfaring i at vurdere, om vi lever vores fulde potentiale eller vi måske gemmer os for os selv – og iklæder den proces forskellige forklaringer. Coaching, hypnose og indsigt i menneskers adfærd er en stærk blanding, der kan gøre mange af de vanskelige ting i livet meget mere enkle. Jeg bruger egne erfaringer og mange års arbejde med mennesker til at hjælpe dig videre, lettere. Jeg hjælper dig til en varig og positiv forandring så personlige eller faglige mål opnås langt enklere. Jeg anvender coaching og supplerer med hypnose eller hypnotiske teknikker for at forstærke de motiverende og konstruktive redskaber, der sikrer den forvandling, du ønsker. Min uddannelse til hypnoseterapeut er fra Hypnosehuset Danmark, der 2 gange er kåret som Verdens bedste instruktører indenfor 5-PATH hypnoseterapi. Min mangeårige erfaring fra motivations- og mentaltræning bruger jeg sammen en solid ballast af viden om menneskers tankesæt og effektive tankemønstre til at skabe varige forandringer.
Kategorier
- Alkohol (1)
- Angst (7)
- Behandlinger (11)
- Business (1)
- Depression (2)
- Ensomhed (3)
- Grupper (3)
- Hjerneskade (5)
- Hypnoseterapi (22)
- Ikke kategoriseret (1)
- Inspiration (36)
- Mere om hypnose (5)
- Motivation (5)
- Narcissisme (26)
- Overgangsalder (2)
- Overgangsalder (1)
- Rygestop (2)
- Selvværd (17)
- Sen-hjerneskade (2)
- Stress (14)
- Sukkertrang (1)
- Tips og tricks (21)
- Torsdagstanker (13)
- Træning (3)
- Workshop (2)
Tilmeld nyhedsbrev
* Du vil modtage besked når der er nye indlæg eller opdateringer til dine interesser!
Social Media