Ja! Det kan jeg se.

Og nej…. for sådan som du er, er meget ofte blot en måde, du har lært at være på. Typisk fordi, det gav færrest mulige skrammer i opvæksten eller lettede adgangen til noget, du gerne ville have mere af.

Det meste er noget du har lært

Da du blev født, var du som udgangspunkt spændt på, hvad livet var for noget. Din hjerne aner på det tidspunkt intet om noget som helst. Det eneste, der står helt klart er, at den intet ved.

Der er nogle kendte stemmer og lyde, som var der fra graviditeten. Mens ellers er alt nyt og totalt ukendt.

Du samler bare erfaringer

Det gør, at hjernen sætter dig i gang med at samle erfaringer, den kan bruge til beregne, hvordan du bedst muligt kan komme gennem livet.

Det betyder også, at det meste af din adfærd, tanker, handlemønstre og fortolkninger af det, der sker omkring dig, er noget du har lært at håndtere på netop den måde.

Derfor er vi også alle forskellige. Der findes ingen facitliste for det resultat, vores hjerner skal beregne for fremtidens muligheder. Så vi vil alle nå hver vores facit for, hvornår og hvordan vi kan klare det, der sker for os.

Derfor er du et produkt af det, du har oplevet og din tolkning af det

Af og til møder jeg mennesker, der meget bastant fastholder, at det nu engang er sådan de er. For sådan er de født. De har al ret til at have deres holdning. Den er bare ikke korrekt.

Også de er født med redskaberne til at fortolke, alt de har oplevet. Tolkningen har deres hjerne så anvendt til at beslutte, hvad der så ud til at være bedst for dem.

Det indebærer, at så længe de fastholder, at det er sådan de er, vil det være sådan de er.

Friheden er et valg

Alle andre, der ønsker at opleve noget andet og bedre, end det, de måske er kørt fast i, kan tillade forandringen at ske.

Og det er netop her, jeg til dato oplever hypnose, som den entydigt mest effektive metode til at opnå mere af det, livet også kan indeholde. Uanset om målet er følelsen af selvværd, frihed, angstfri, røgfri, mere modig, mindre plaget af smerter eller noget helt andet.

Det kræver som udgangspunkt blot, at du bliver opmærksom på, at noget skal være anderledes og tillader dig selv, at det kunne være muligt.