Her er et eksempel på, hvad en klient med sen-hjerneskade som følge af apopleksi har oplevet efter i alt 5 hypnosesessioner.

Ved samarbejdets begyndelse var klienten her højresidet, delvist lammet. Armen låst i en spasme og højre ben med dropfod. Gangdistancen var maksimalt 200 meter. Selv med hjælpemidler. Under første session begyndte den ellers låste arm at bevæge sig og umiddelbart efter sessionen løftedes den op, fingrene spredtes og prikkede på næsen. Højre lårmuskel var for første gang siden skaden helt afslappet.

Ved gangtræning efter første session øgedes distancen gradvist til over 300 meter og en del af udstyret til gå-støtte blev returneret til hjælpemiddelcentralen.

Videoklippet med snorklingen stammer fra en privat ferievideo efter 3. session. Vi lavede i alt 5 sessioner, hvor målet var størst mulig bevægelighed og evne til at kommunikere med andre som tidligere.

Især fremhæver klienten her hypnosens effekt på sin kognitive formåen, så det nu er muligt at deltage i samtaler uden at være nødt til at afbryde, mens inspirationen er der, kunne huske hvad andre tidligere har sagt og vende tilbage til emner, som før behandlingen ville være forsvundet hukommelsen. Fysisk formåen er også øget.

En væsentligt forudsætning for udviklingen er selvfølgelig det stærke ønske om at være mere selvhjulpen og et stort engagement i, hvad han selv kan gøre. Hypnosen har undervejs suppleret ønsket og frigjort de indbyggede styrker, der gjorde det muligt.

(Videoen er selvfølgelig offentliggjort med tilsagn)