Måske føler du dybt i dig, at du er elsket, nøjagtigt som du er.
Måske ikke helt. En del af mine klienter er vokset op i miljøer, hvor de oprigtigt var i tvivl, om nogen overhovedet lagde mærke til, de var der.
Langt de fleste med omgivelser, der helt på vanlig vis viste og gav kærlighed og omsorg. Afhængigt af situationerne mere eller mindre, men de vidste godt, at de var elsket, som de var.
Mange har vidst, at de var elsket, uden helt at kunne føle det.
Kender du den fornemmelse, kan du, ofte ved et tilfælde, møde en person, der overstrømmer dig med opmærksomhed, kærlighed og tilhørende tilkendegivelser, dyb interesse for dig som person. Da er det vanskeligt at være upåvirket. Det føles jo vildt, berusende dejligt.
Efter nogen tid køler interessen og du oplever ikke helt den samme overstrømmende kærlighed.
Jo, du har hørt uendeligt meget om, hvor helt rigtig du er, hvor perfekt i passer sammen, hvor forelsket denne helt særlige person er i dig og hvor enestående heldige i har været ved at møde hinanden. Nu begynder du alligevel at mærke en nagende tvivl.
Typiske kendetegn
Måske der er ting, du ikke helt er orienteret om. Jeres aftaler aflyses med kort varsel. Telefonen lyser pludselig op oftere end ellers. Du bebrejdes mere og mere, at du gør de samme ting, du altid har gjort. En del af dit sprog og dit ordvalg, som du har haft altid er pludselig forbudt. Din familie omtales i stigende grad som underfrankerede og mærkelige. Har du børn burde de måske på en institution osv. osv.
Alt sammen tegn på, du har været et oplagt mål for narcissisten.
Det begynder så godt og ender i forvirring
Den oprindelige Love Bombing fik dig til at sænke paraderne, overgive dig og tro på, du endelig havde mødt den, der virkelig elsker dig. Som ingen andre kan.
Når virkeligheden slår til, bliver du forvirret over, at det du oplever, ikke svarer til det du følte oprindeligt.
Du bliver gjort overansvarlig
Nærmest automatisk forsøger du at forklare, undskylde og beskytte narcissisten, fordi du søger at genfinde den oprindelige følelse.
Du hjernevasker derved dig selv for at føle det samme som dengang uden nogensinde at kunne genskabe følelsen, som over tid udvaskes mere og mere. Som den eksakte erindring om det skønne der var forsvinder, bliver du stadig mere forvirret og ender med at undre dig over, hvordan du er havnet her.
Du skal være uduelig, så du kan styres
Netop den forvirring udnytter narcissisten til at understrege over for dig, hvor tåbelig du i grunden er.
Fasen med latterliggørelse er begyndt og du får stadig flere anklager mod dig. Du er endt i gabestokken, uden du opdagede det og herfra er der typisk kun en vej: Nedad til skafottet!
Rækken af anklager, hån, latterliggørelse og bebrejdelser tager til – du er den eneste årsag til alt, der går galt! Det sikre tegn på du er sat på skrotlisten og snart bliver dumpet, som en udtjent skjorte.
Som den gør en ting, gør den alting
Mine klienter, der var gidsler hos en narcissist, beretter om, at opsigelsen sker på næsten samme måde for alle.
Afskedssalutten lyder i stil med: ”Jeg har vidst det hele tiden. Jeg fik mest af alt ondt af dig. Hvorfor stolede jeg ikke på mig selv, da jeg blev klar over, du aldrig rigtigt elskede mig. Jeg skulle have lyttet til min indre stemme, der fortalte, at du bare var et vrag”.
Du har mest af alt overanstrengt dig
Når jeg møder disse vidunderlige mennesker, der har været gennem vridemaskine og føler sig som netop vragrester er det forbavsende at se, hvilke umenneskelige anstrengelser de har gjort for trods alt at få forholdet til at fungere. Bare nogenlunde.
Ingen af dem var på forhånd klar over, at den slags mennesker fandtes. Eller hvordan de kunne spotte dem.
Har du lyst til at vide mere om, hvordan du bedre kan sikre dig selv og bevare eller ligefrem øge din selvrespekt?
Lad mig kontakte dig, så du ved, hvad du kan forvente. Og mind dig selv om, at grunden til netop du blev valgt som gidsel er, at du rummer den kærlighed og det overskud, der gjorde det værd for narcissisten at dræne dig for den.
Ejlif Larsen
Related posts
Mød Ejlif
Frihed – Mod – Selvsikkerhed Mit ønske er at hjælpe dig til at være den bedste, mest selvsikre, modige og frie udgave af dig selv! Uanset hvilken ballast, du hidtil har haft med dig. Min interesse for mennesker har givet mig en stor erfaring i at vurdere, om vi lever vores fulde potentiale eller vi måske gemmer os for os selv – og iklæder den proces forskellige forklaringer. Coaching, hypnose og indsigt i menneskers adfærd er en stærk blanding, der kan gøre mange af de vanskelige ting i livet meget mere enkle. Jeg bruger egne erfaringer og mange års arbejde med mennesker til at hjælpe dig videre, lettere. Jeg hjælper dig til en varig og positiv forandring så personlige eller faglige mål opnås langt enklere. Jeg anvender coaching og supplerer med hypnose eller hypnotiske teknikker for at forstærke de motiverende og konstruktive redskaber, der sikrer den forvandling, du ønsker. Min uddannelse til hypnoseterapeut er fra Hypnosehuset Danmark, der 2 gange er kåret som Verdens bedste instruktører indenfor 5-PATH hypnoseterapi. Min mangeårige erfaring fra motivations- og mentaltræning bruger jeg sammen en solid ballast af viden om menneskers tankesæt og effektive tankemønstre til at skabe varige forandringer.
Kategorier
- Alkohol (1)
- Angst (7)
- Behandlinger (11)
- Business (1)
- Depression (2)
- Ensomhed (3)
- Grupper (3)
- Hjerneskade (5)
- Hypnoseterapi (22)
- Ikke kategoriseret (1)
- Inspiration (36)
- Mere om hypnose (5)
- Motivation (5)
- Narcissisme (26)
- Overgangsalder (2)
- Overgangsalder (1)
- Rygestop (2)
- Selvværd (17)
- Sen-hjerneskade (2)
- Stress (14)
- Sukkertrang (1)
- Tips og tricks (21)
- Torsdagstanker (13)
- Træning (3)
- Workshop (2)
Tilmeld nyhedsbrev
* Du vil modtage besked når der er nye indlæg eller opdateringer til dine interesser!
Social Media