Følelsesmæssigt fravær gør livet vanskeligt

Den, der har oplevet følelsesmæssigt fravær /emotionel underskud i sin opvækst har vanskeligt ved at forstå endsige acceptere andres følelser. Selv almindeligt sundt følende mennesker, bliver let ’for meget’, fordi de udstiller den manglende evne til at mærke.

Naturligt nok egentlig. Den, der har fået en sådan begyndelse, vil have svært ved at håndtere sine egne følelser – og endnu mindre andres.

Når naturen går over forstanden føles det som om noget voldsomt sker. Ved f.eks. chok, pludselige dødsfald, fødsler eller ulykker vil personen have vanskeligt ved at være i det emotionelle kaos, der opstår. Fordi følelserne tager magten.

Det er en naturlig reaktion!

Når det kommer til stykket, er det en forventelig følge af manglen på erfaring med at føle.

Da personen som barn tilstrækkeligt mange gange eller tilstrækkeligt kraftigt følte noget, der af de omkringværende voksne ikke var forstået, anerkendt eller ligefrem blev bemærket som forkert (i stil med, ’og så snakker vi ikke mere om det’), besluttede barnet naturligt nok, at følelser er uhåndterbare og blot fremkalder nederlag. Løsningen blev derfor let: “Så dem skal vi ikke have mere med at gøre”.

Derfra træner barnet at lægge låg på det, der føles – for at undgå at være forkert og igen opleve nederlaget – og det vænner sig til at tænke, hvordan noget føles.

Overtænkning og mental udtrætning

At tænke, hvordan noget føles, møder jeg hos en del af mine klienter, der har problemer med f.eks. selvværd eller angst.

Som jeg spørger ind til, hvordan det føles at være dem, beskriver de, hvordan de tænker, det er. De har netop også meget ofte problemer med overtænkning, ekstrem planlægning af alt i livet og kan have søvnbesvær.

Det viser sig meget ofte, at deres opvækst indeholdt mindst en forælder, der ikke var i stand til at vise følelser. Og da er det vanskeligt for barnet at lære at mærke, hvad der er sandt eller falskt.

Nogle beskriver det, som at være på den forkerte side af en glasvæg, hvor alt det gode, rare, sjove, kærlige foregår på den anden side.

De har stadig deres totale register af følelser, men har svært ved at føle, hvad de føler.

Der bliver lagt låg på følelserne

Som barn opfattes det følelsesmæssige fravær som en afvisning. Også hvor selv begge forældre har vist al den kærlighed og opmærksomhed, de formåede, selv om det netop ikke var særligt meget, fordi de selv havde udelukket eller begrænset følelserne).

Barnets tolkning af situationen vil da næsten altid være i retning af: ”jeg må være mangelfuld eller forkert. For hvis jeg havde været rigtig, havde de vist, at de elsker mig”.

Forældrene kan meget vel have ydet al den omsorg og kærlighed de evnede. På deres måde. Men barnets opfattelse er knivskarp og dommen fældes konsekvent. I langt de fleste tilfælde med barnets dom over sig selv som forkert, uværdig eller mangelfuld.

Følelsen af skyld og skam er derfor en af de hyppigste årsager til senere lavt selvværd, mistrivsel, adfærdsproblemer, ensomhed og meget mere.

Ideen om, selv at være den skyldige (hvis jeg havde været rigtig, så…) og den medfølgende skamfuldhed (jeg evnede det ikke, fordi jeg bare ikke er god nok) følger med op i voksenlivet og giver der udfordringer med indlæring, ligeværdigt samvær med andre eller stresssymptomer. I nogle tilfælde ser jeg også misbrug eller en generel mangel på livskvalitet og et fyldestgørende liv med mening og indhold, som følger.

I yderste konsekvens handler livet da mest om at overleve. Så godt det er muligt. Ikke nødvendigvis bedst, men blot for at sikre den mest grundlæggende overlevelse.

Det emotionelle underskud gør, at når personen f.eks. bliver forelsket eller oplever situationer, der helt naturligt fremkalder en reaktion i kroppen, vil det forekomme unaturligt og akavet at skulle overgive sig til at føle.

Det er bare en misforståelse

Det hele bygger på en misforståelse. Og heldigvis kan den ændres til en mere sandfærdig og opdateret anerkendelse af, hvem du i virkeligheden kan tillade dig at være og hvad du reelt føler. Og at det er tilladt at føle!

Min erfaring er, at det, vi lærer at tro på sjældent udgør hele sandheden om os og Verden. Som nyfødte er vi f.eks. alene bange for 2 ting: At blive tabt og høje lyde. Alt andet er noget, vi har lært at tro på, som faretruende.

På samme måde bliver vi gennem specielt de første 7 år i livet påvirket til at tro på nogle ganske bestemte rammer for vore muligheder i livet. Ideerne om, hvorvidt vi får det let eller svært, etableres der. Vi træner så resten af livet netop ud fra de grundlæggende ideer.

Oplever du forvirring om, hvad du egentlig føler? Er dit selvværd under pres? Udmattes du af  at overtænke alt, frem for at føle, hvad du egentlig mener om tingene? Stikker tankerne af, når du gerne vil have ro? Er det svært at falde i søvn igen om natten? Har du ofte hovedpine, som ikke kan forklares lægeligt?

Så er det måske tiden at få gjort noget ved dine fundamentale ideer om dig selv og dine muligheder. Min erfaring siger mig, at ændringen til mere overskud, trivsel, selvsikkerhed er lettere end vi tror.

Hypnose kan meget mere, så hvordan vil det være at kunne føle, være og nyde at leve som dig?

Vil du vide mere om, hvordan du kan blive fri til at opleve mere af det gode i livet? Så lad mig kontakte dig, så du ved, hvad du kan forvente