Narcissister har aldrig lært at sætte pris på sig selv. Den rigtige pris vel at mærke. De lærte aldrig at deres værdi kan bestå i blot at være til stede og være dem, de er.
Det betyder, at de siden meget tidlig barndom, billedligt forsøger at suge en mere ønskelig opfattelse af, hvordan et helt menneske føler sig, fra omgivelserne.
Selvfølgelig kan narcissisten ikke fysisk tage noget fra dig. Det den går efter, er din energi, din opmærksomhed, din omsorg. Fordi den selv er fuldt klar over, der mangler noget i den selv.
Du bliver overvåget konstant
At selvbilledet er skrøbeligt gør, at narcissisten konstant overvåger, om noget kan være truende for den smule reel accept af sig selv, den har. Alt hvad der blot teoretisk kunne udvikle sig til at true den position, den mener selv at have skabt, bliver nøje betragtet og vurderet for at kunne slå ned på det i tide.
Derfor vil du opleve, at narcissisten kan spille et dobbeltspil. Dels skal du forstå, at du er uden nogen særlig værdi for den og dels vil den holde et vågent øje med din gøren og laden. For det kunne være….
Afsløring er forfærdelig og derfor utænkelig
Har du f.eks. gennemskuet spillet og måske endda udfordret den ved at sætte ord på, hvad du oplever, mødes du af en mur af afvisning. I nogle situationer vil du møde en adfærd, der viser at du slet ikke er til stede. Du er luft for narcissisten.
Det skyldes, at du kan blive farlig og i dens fantasiverden, som ofte indeholder de mest overdrevne forestillinger om egne fortræffeligheder, er der bare ikke plads til risici. Det er vanskeligt nok i forvejen at holde sammen på den smule selvrespekt, der findes.
Det oppustede selvværd
Også derfor er narcissistens fantasier om egne fortrin og egen værdi så oppustet. Skrøbeligheden gør det nødvendigt at bekæmpe alt og alle, der kunne få andre til at opdage skuespillet. Skulle det ske, er skandalen komplet og derfor bliver potentielle modstandere for en sikkerheds skyld hurtigt betragtet som direkte fjender.
Bagtalelsen, kampagnerne der skal sikre allierede (virkelige eller fiktive er uden betydning), de halve historier og alt det andet, du kender fra narcissisten er blot redskaber, der skal sikre at ingen får øje på sårbarheden.
Der var et massivt svigt
Det hele bunder i, at narcissisten engang oplevede et svigt så massivt, at ingen siden har været til at stole tilstrækkeligt på. Et svigt, der fremkaldte ideen om, at der alene findes modstandere og de må nødvendigvis isoleres og bekæmpes, hvis de viser sig at blive for selvstændige.
Du kan ikke redde den fra sig selv
Du kan ikke redde en narcissist. Den skrøbelige selvopfattelse gør, at den aldrig kan tillade sig at begå fejl. Du vil derfor aldrig få den til at indrømme, at den har begået nogen.
Pas på dig selv og dit selvværd. Det kommer under hårdt pres, hvis du har mødt en narcissist og overvej, om du kan slippe væk i tide.
Har du mødt en narcissist, ved du præcis, hvad jeg mener. Vil du vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig videre – med eller uden narcissiten? Så lad mig kontakte dig for en uforpligtende samtale
Ejlif Larsen
Related posts
Mød Ejlif
Frihed – Mod – Selvsikkerhed Mit ønske er at hjælpe dig til at være den bedste, mest selvsikre, modige og frie udgave af dig selv! Uanset hvilken ballast, du hidtil har haft med dig. Min interesse for mennesker har givet mig en stor erfaring i at vurdere, om vi lever vores fulde potentiale eller vi måske gemmer os for os selv – og iklæder den proces forskellige forklaringer. Coaching, hypnose og indsigt i menneskers adfærd er en stærk blanding, der kan gøre mange af de vanskelige ting i livet meget mere enkle. Jeg bruger egne erfaringer og mange års arbejde med mennesker til at hjælpe dig videre, lettere. Jeg hjælper dig til en varig og positiv forandring så personlige eller faglige mål opnås langt enklere. Jeg anvender coaching og supplerer med hypnose eller hypnotiske teknikker for at forstærke de motiverende og konstruktive redskaber, der sikrer den forvandling, du ønsker. Min uddannelse til hypnoseterapeut er fra Hypnosehuset Danmark, der 2 gange er kåret som Verdens bedste instruktører indenfor 5-PATH hypnoseterapi. Min mangeårige erfaring fra motivations- og mentaltræning bruger jeg sammen en solid ballast af viden om menneskers tankesæt og effektive tankemønstre til at skabe varige forandringer.
Kategorier
- Alkohol (1)
- Angst (7)
- Behandlinger (11)
- Business (1)
- Depression (2)
- Ensomhed (3)
- Grupper (3)
- Hjerneskade (5)
- Hypnoseterapi (22)
- Ikke kategoriseret (1)
- Inspiration (36)
- Mere om hypnose (5)
- Motivation (5)
- Narcissisme (26)
- Overgangsalder (2)
- Overgangsalder (1)
- Rygestop (2)
- Selvværd (17)
- Sen-hjerneskade (2)
- Stress (14)
- Sukkertrang (1)
- Tips og tricks (21)
- Torsdagstanker (13)
- Træning (3)
- Workshop (2)
Tilmeld nyhedsbrev
* Du vil modtage besked når der er nye indlæg eller opdateringer til dine interesser!
Social Media