Som du måske har set, har jeg, i flere af de seneste opslag og artikler, skrevet om narcissisme. Og hvorfor har det været så vigtigt for mig at gøre?
Der er 2 væsentlige årsager:
- En del af mine klienter har været klar over, at de havde mødt en narcissist, der bragte dem ud over normale og sunde grænser. De havde med tiden udviklet en stærk tvivl på sig selv, følt sig angrebet uden viden om hvorfor, og de havde erfaret, at de aldrig kunne gøre noget godt nok.
- Dels har det vist sig, at mange af de symptomer klienterne beskriver, når vi taler sammen om selvværd, social angst eller andre begrænsende mønstre, viser sig at stamme fra samværet med en, der havde narcissistiske træk. De var således ikke klar over udspringet for deres situation.
Op til 180.000 er ramt
Mellem 1 og 3% af Danmarks befolkning vurderes at have en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Der vil da være en mængde mennesker, der rammes af følgerne (~60-180.000) , som i mine øjne fortjener at blive fri for de begrænsende selvopfattelser, der følger med påvirkningen.
Min egen erfaring med narcissister strækker sig fra personlige og nære relationer gennem mange år over tilfældige møder i arbejdssammenhæng, hvor f.eks. krisehåndtering i virksomhedsøjemed er på dagsordenen og til de mange vidunderlige mennesker, jeg nu får lov at hjælpe 1:1.
Fælles for næsten alle, der ønsker at blive befriet fra de begrænsende tanker, er, at de har et stort ønske om, at narcissisten skal ændre adfærd. Og det kan den netop IKKE!
Narcissisten vælger ikke sin adfærd længere
Den personlighedsforstyrrede narcissistiske adfærd er ikke et valg, personen beslutter at gennemføre bevidst. En gang for længe siden, dengang personen endnu var et meget lille og dybt afhængigt barn, ’valgtes’ en strategi, en måde at agere på, som skulle skabe den ønskede tryghed. Og siden da, er det nærmest en refleks.
Narcissisten er derfor ikke i kontrol over sine mønstre – de sker bare. Fordi det har vist sig som en effektiv måde at opnå det, den ønsker.
Uskyldig og ansvarlig på en gang….
Det betyder ikke at den uden ansvar. Har du forsøgt at drage en narcissist til ansvar for sine handlinger og udsagn ved du, at det aldrig er dens skyld, når noget er gået galt. Heller ikke i jeres relation.
Neutralt betragtet er den selvfølgelig ansvarlig for sine handlinger som alle andre mennesker. Du må blot ikke forvente, at den forstår og er i stand til at ændre adfærd. Den oprindelige årsag til personlighedsforstyrrelsen er en påvirkning udefra – eller rettere mangel på tilstrækkelig påvirkning – og den er derfor uden egentlig skyld i det, der manglede.
Det ligger således i dens identitet, som en totalt indgroet vane, at sådan gør den bare. Fordi det virker.
Da den som bekendt mangler empati, vil det være umuligt at opnå forståelse for, hvordan dens adfærd påvirker dig. Evnen til at sætte sig i dit sted, findes helt enkelt ikke.
Kun du kan ændre din måde at opleve
Derfor er den eneste du kan arbejde med, dig selv. Såretheden, skuffelsen, den mentale og fysiske udslidthed og alle de andre tegn, du måske kender alt for godt, kan vi arbejde med, så du igen kan føle friheden.
Det er i virkeligheden netop det, der gør forskellen for de efterhånden mange mennesker, jeg har hjulpet: De lærer, hvordan narcissistens udspil kan håndteres. At det ALDRIG var deres fejl. At de kan forblive immune og robuste i enhver sammenhæng.
Løsningen er lettere end du tror
Når selvværdet styrkes og tilliden til dig selv gør, at du kan mestre enhver situation, nøjagtigt som den skal klares, opnår du følelsen af at være præcis, som du skal være.
Uagtet hvad narcissisten eller andre forventer og ønsker – ved du, at det er sådan, du engang er. Og det gør, at det bliver så meget lettere at møde narcissisten og være upåvirkelig.
Vil du vide mere om, hvordan du bliver immun overfor narcissister, så kontakt mig og find ud af, hvordan du bliver klar til at stå ved dig selv – også overfor narcissister.
Ejlif Larsen
Related posts
Mød Ejlif
Frihed – Mod – Selvsikkerhed Mit ønske er at hjælpe dig til at være den bedste, mest selvsikre, modige og frie udgave af dig selv! Uanset hvilken ballast, du hidtil har haft med dig. Min interesse for mennesker har givet mig en stor erfaring i at vurdere, om vi lever vores fulde potentiale eller vi måske gemmer os for os selv – og iklæder den proces forskellige forklaringer. Coaching, hypnose og indsigt i menneskers adfærd er en stærk blanding, der kan gøre mange af de vanskelige ting i livet meget mere enkle. Jeg bruger egne erfaringer og mange års arbejde med mennesker til at hjælpe dig videre, lettere. Jeg hjælper dig til en varig og positiv forandring så personlige eller faglige mål opnås langt enklere. Jeg anvender coaching og supplerer med hypnose eller hypnotiske teknikker for at forstærke de motiverende og konstruktive redskaber, der sikrer den forvandling, du ønsker. Min uddannelse til hypnoseterapeut er fra Hypnosehuset Danmark, der 2 gange er kåret som Verdens bedste instruktører indenfor 5-PATH hypnoseterapi. Min mangeårige erfaring fra motivations- og mentaltræning bruger jeg sammen en solid ballast af viden om menneskers tankesæt og effektive tankemønstre til at skabe varige forandringer.
Kategorier
- Alkohol (1)
- Angst (7)
- Behandlinger (11)
- Business (1)
- Depression (2)
- Ensomhed (3)
- Grupper (3)
- Hjerneskade (5)
- Hypnoseterapi (22)
- Ikke kategoriseret (1)
- Inspiration (36)
- Mere om hypnose (5)
- Motivation (5)
- Narcissisme (26)
- Overgangsalder (2)
- Overgangsalder (1)
- Rygestop (2)
- Selvværd (17)
- Sen-hjerneskade (2)
- Stress (14)
- Sukkertrang (1)
- Tips og tricks (21)
- Torsdagstanker (13)
- Træning (3)
- Workshop (2)
Tilmeld nyhedsbrev
* Du vil modtage besked når der er nye indlæg eller opdateringer til dine interesser!
Social Media