Jeg møder i langt de fleste tilfælde ledere, der ønsker sig mere af deres organisation. Mere åbenhed, deltagelse, initiativ osv.

De ønsker sig også bedre. Som i bedre samarbejde. Eller større. Som i større vilje og engagement.

Som vi taler hverdagen igennem, viser det sig ofte, at ønsket reelt begynder med deres egen andel i samarbejde, åbenhed, deltagelse etc. Forventningerne er f.eks. ikke altid åbenlyse for medarbejderstaben.

Mange af dem er begyndt som ledere uden en reel ide om, hvad de gerne ville, som leder.

Ledere af organisationer i den volumen, jeg møder flest af, er gerne vokset ind i rollen og har ofte været dygtige til deres ’håndværk’. De var bare gode til deres job. De brændte for det og blev så opfordret eller valgt til at fortsætte i en kommende lederrolle.

Mange klarer sig ganske godt i opgaven. Mens en del slides op i egne ambitioner og misforståelser og alt for mange tanker om, hvordan de nok skal agere, for at medarbejderne forstår. Så teamet lykkes. Og fortsætter med at lykkes.

De oplever simpelthen ikke den succes, de efterstræber. Måske den findes økonomisk. Men oplevelsen / følelsen mangler.

 

Vi har alle forskellige tærskler for at gå i gang

Når jeg møder medarbejderne, er de mange steder ved at revne af vilje, lyst og engagement.

Skulle der endelig være nogle få, som ikke lige sprudler, skyldes det næsten altid, at de har behov for mere sikkerhed, før de skrider til handling.

Naturligvis finder der mennesker, der søger at undergrave kolleger og ledelse for at øge egen sikkerhed. Men de er få. Og meget let synlige.

De andre. Dem, jeg hører beskrevet som modvillige og træge, har blot brug for mere sikkerhed for, at de nye metoder og fremgangsmåder også vil skabe de ønskede resultater.

Det skyldes den helt enkle kendsgerning, at alle mennesker, uanset etnicitet, alder, køn, uddannelse, ansvar osv. frygter kun 2 ting allermest:

Nederlag eller Afvisning!

Når de, der betegnes som forandringstræge forstår, at de intet har at frygte, vil deres målrettethed være nok så stærk, som resten af holdets.

 

Jamen, hvad nu hvis…?

Meget ofte synes der blandt ledere og mellemledere at være mere ’på spil’. Måske de endelig har opnået den stilling, der giver ansvar og anseelse, som de har ønsket sig længe.

Derfor synes den mentale afgrund at være så meget dybere, hvis….

I samtalerne med ledere, medarbejdere og mellemledere er det klassisk, at netop mellemlederne tror, de har meget at miste. Ofte har de stræbt længe efter rollen og når den så endelig er der, er angsten for at miste, så meget større. Tilsyneladende.

Når de indser, at deres indsats for at teamet lykkes som helhed er vigtig og de får de rette værktøjer til at sikre sig – så de MÆRKER, at de KAN lykkes – er der som regel blot få ting tilbage at gøre før succesen opleves af alle:

At afklare og tydeliggøre ledelsens mål, metoder, visioner og værdier.

 

Alle har et mål – ikke alle kender det!

Som lederskabet afklares, bearbejdes og beskrives har teamet langt større mulighed for at gøre det rette, på rette vis, på rette tid.

Og det behøver ikke være en minutiøs slagplan. Virkeligheden ændrer sig alligevel løbende.

Beskrivelsen skal synliggøre, hvordan ledelsen tænker, hvilke mål og værdier den har og endelig hvilke visioner, ledelsen forestiller sig for organisationen.

I første omgang på kort sigt og gerne på mellemlang sigt.

Den lange kikkert, der peger år frem er i tidens forandringsprægede tilstand efterhånden nytteløs. Den vil som regel mere være udtryk for et ønske end en reelt brugbar beskrivelse.

Vi ved det godt!

Ja, alt dette er kendt stof for mange – og en del har dyrket detaljerne til næsten ukendelighed.

Det teamet behøver er synlig ledelse, der selv er klar til at forandre og udvikle sig, når det er fordelagtigt for organisationen.

Det vil uundgåeligt medføre, at medarbejdere på alle niveauer vil påtage sig det personlige lederskab, som jeg holder så meget af at arbejde med.

Det hele begynder indeni

Personligt lederskab begynder, når den enkelte i gruppen forstår nødvendigheden af selv at følge med flokken (måske løbe lidt foran😉) og derigennem indser, hvilke muligheder, den selv har for at bidrage og udvikle både sig selv og resten af teamet.