Selvhypnose er en naturlig tilstand.
Du oplever den tilstand, når du slapper af, dagdrømmer, er stærkt fokuseret på en opgave eller kører bil og pludselig opdager, at du er kørt forbi afkørslen.
Altså en helt almindelig hverdagstilstand, som du er i, når du ikke tænker over, hvad der foregår omkring dig. Netop den koncentrerede tilstand gør dig i stand til – bare at være – at opleve den dybe fokuserede nærhed, hvor tiden forsvinder.
Tiden er en konstruktion
Det betyder, at tiden er noget vi vænner os til. Som børn skal vi først lære at forholde os til begrebet tid. Der er alt bare lige nu, efterfulgt af det næste nu – en uafbrudt rækker af nu’er.
Det kræver en vis mental styrke at forstå og arbejde med tid – derfor er vi ikke bare født med forståelsen af tid. Vi lærer gennem opvæksten, hvad tid betyder – også ved at overskride aftalte tidspunkter og derved erfare, hvad der så sker.
Tiden er derfor en slags lineær konstruktion – du har lært ved erfaring, hvor lang tid der går, når du bevæger dig hen til døren – og det giver dig en forståelse af begrebet tid. En forståelse, du så kan udvide og træne i andre sammenhænge.
Da forståelsen er noget du har tillært dig, er den placeret og bearbejdes i dit dagsbevidste sind. Den del af din opmærksomhed, hvor du forholder dig rationelt og logisk til begivenheder omkring dig.
I den hypnotiske tilstand – hypnagogia – er din dagsbevidsthed sat ud af drift – den er ikke længere opmærksom på, at tiden er ved siden af dig konstant – fordi dit fokus er et andet sted.
Skift tankemylder ud med ro
Det giver dine tanker ro.
De vanlige ca. 60.000 tanker hvert døgn – hvoraf 3% er positive, 25% er negative, maximalt 10% er bevidste og resten bare er ubevidste tanker om alt og intet – fylder minimalt og du kan endelig mærke dit åndedræt, være opmærksom på lugte omkring dig, mærke pulsen, tænderne i munden og resten af din krop, hvis det er der, nu vælger at fokusere din opmærksomhed.
Selvhypnose er en naturlig tilstand
Som du ved er du stadig vågen og klar til at gribe ind, når du er stærkt fokuseret eller dagdrømmer. Derfor er det også dig, der bestemmer, hvad din indre oplevelse skal bestå af, når du har lært selvhypnose. Alle kan derfor også lære det, da det er en egenskab, vi alle er født med.
Lad mig kontakte dig, hvis du har lyst til at vide, hvad selvhypnose kan gøre for dig.