Stressreaktioner er indbygget i mennesket for at sikre overlevelsen.

I en fjern fortid var det nødvendigt instinktivt at kunne reagere ved at kæmpe, flygte eller fryse fast i situationen alene for at sikre overlevelse.

Under kampen skal musklerne præstere deres bedste og udnytte den adrenalin, som binyrerne sender ud i musklerne øjeblikkeligt.

Flugten kræver, at du kan løbe fra angriberen. Derfor er du også her pumpet med bland andet adrenalin, som skal øge dine muligheder for at overleve.

Frys blev oprindeligt fulgt af en koldsved, der skulle få “sabeltigeren” til at tro, du var død og i forrådnelse, pga. den dårlige lugt fra koldsveden og derfor lade dig ligge.

Vores nuværende virkelighed er en ganske anden end den, vi er konstrueret til. Her er det ‘mentale sabeltigre’, der fremkalder overlevelsesstrategierne. Binyrernes produktion af adrenalin lagres stadig i musklerne og arbejdes nu først væk i fitnesscentret eller på løbeturen – alt for længe efter den ofte langvarige påvirkning. Eller måske bearbejdes musklerne slet ikke trods hormonpåvirkningen – ofte med smerter i muskler og led til følge.

Stress kaldes dårlig

men virkeligheden er, at stress er sundt, når du kan give slip på den igen. Kroppen er konstrueret til at være i stresssituationer af og til – men ikke hele tiden…..

I mit arbejde med stressramte, har mange hidtil fået besked på at undgå situationer, som igen kan frembringe stresssignaler. Ofte med den uønskede bivirkning, at de afskærer sig fra at turde leve frit og stå ved sig selv. Mange har fået det indtryk, at har de først haft stress en gang, er de næsten sikre på at få det igen. Heldigvis er der mange, som arbejder med at fjerne årsagen til at stressen kan slå til igen.

Ofte får ét enkelt område ansvaret: Arbejde, parforhold, økonomi, projekter og aftaler i fritiden. Når det kommer til stykket, er virkeligheden hos de mennesker, jeg har hjulpet af med stresssymptomerne, at det er summen af udfordringer, der ender med at skabe følelsen af fastlåsthed, uoverskuelighed og utilstrækkelighed. Følelsen af ikke at slå til: “for lige meget hvad jeg gør, er det bare ikke nok”.

Omgivelsernes mangel på reel forståelse styrker følelsen af utilstrækkelighed: “Du som er så ihærdig og dygtig til dine opgaver” er kendetegnende for, at det netop er mennesker, der påtager sig mere, end de har godt af, der rammes af stress.

Når det går op for den stressramte, at det reelt drejer sig om at stå ved sig selv og sætte grænser for, hvad man vil acceptere, falder selv-accepten på plads. Når accepten af dig, som du allerede er, er intakt, tør du vurdere nøgternt og ægte på det, du får tilbudt at engagere dig i. Og dine valg bliver uundgåeligt tydelige, klare og respektfulde overfor dig selv og dermed også overfor de omgivelser, som du måske tidligere har vænnet til, at du altid siger ja.

Afhængigt af den enkeltes behov kan stressbehandling foregå i enkeltsessioner eller som gruppetræning, hvor man i et lukket forum kan tale tingene igennem og finde nye strategier for fremtidig adfærd og handlemønstre.

Kontakt mig gerne for at høre nærmere